Jeg er gammeldags – og efterhånden vel også gammel.
Jeg bliver let småfornærmet, når vores danske sprog amputeres og visse populære ord anvendes igen og igen uden skelen til, at vores sprog er mangfoldigt.
Senest er det ordet TÆNKE. Det bruges i en uendelighed hver gang en person vil udtrykke enten et forslag eller et diktat, der dog bliver camoufleret som et forslag.
Sad for nogen tid siden i toget. Der sad 2 kvinder overfor mig og talte om løst og fast i deres liv og dagligdag. Den ene anvendte uafladeligt ordet TÆNKE. På et tidspunkt kom jeg til at tælle. Indenfor 5 minutter var oppe på, at hun havde tænkt 38 gange !!! Det var godt nok mange tanker, der blev formidlet på meget kort tid.
Når vi ”tænker” noget er det en inaktiv proces, der forhåbentlig foregår i hjernen på personen, der tænker.
Vi kan dog indvi andre i vores tanker – her bliver tankeprocessen, så pludseligt til noget aktivt. Så fortæller eller forklarer vi andre om vores tanker og i den proces, behøver lytteren ikke nødvendigvis fortage sig andet end at slå lyttelapperne til
I dag benyttes ordet tænke i flæng – og jeg bliver så aldeles udmattet hver gang en person starter en sætning med ”Jeg tænker at ……”
Min umiddelbare reaktion er derfor: ”Fint – jeg konkluderer dermed, at du har en form for hjerneaktivitet – og behøver jeg at interessere mig for din tankevirksomhed ? Næh – for du forventer vel bare at jeg hører på dig”.
Den tænkende person forventer dog som regel en eller anden form for respons.
Eksempel:
”Jeg tænker, vi skal lægge en plan for den kommende uge”
Hvorfor ikke sige direkte – afhængigt af hvilket budskab, der skal overdisken:
”Jeg forslår, at vi lægger plan for den kommende uge.”
”Jeg insisterer på, at vi lægger en plan for kommende uge”.
”Lad os sammen lægge en plan for den kommende uge”
Husk på når vi tænker, er det en inaktiv proces – hvis vi vil flytte noget i denne verden skal der sættes handling på.